Når en sag fylder meget, kan samtalerne hurtigt komme til at handle om, hvem der har ret. Barnet har derimod brug for en hverdag, hvor de voksne tager ansvar for beslutningerne og beskytter barnet mod unødigt pres.
Tal med barnet på en måde, der passer til alder og modenhed. Lyt uden at afhøre. Åbne spørgsmål som “Hvordan var din dag?” giver mere plads end spørgsmål, der lægger et bestemt svar ind i samtalen.
Undgå at bede barnet vælge side, bringe beskeder mellem voksne eller bekræfte din version af en hændelse. Notér hellere barnets spontane udsagn neutralt med dato og sammenhæng, hvis det er relevant, uden at drage en stor konklusion på barnets vegne.
Når du skriver til den anden forælder eller en myndighed, kan du spørge dig selv:
- Hvad betyder dette konkret for barnet?
- Hvilket behov eller hvilken hverdagssituation beskriver jeg?
- Hvad ønsker jeg, at de voksne gør?
Barnets bedste er ikke altid det samme som den løsning, en voksen helst vil have. Det er derfor hjælpsomt at skelne mellem egne følelser, barnets observerbare reaktioner og de praktiske forhold omkring barnet.
Søg faglig hjælp, hvis barnet viser tegn på mistrivsel. Min Familiesag kan hjælpe med at samle oplysninger, men vurderer ikke barnets tilstand eller den juridiske betydning af oplysningerne.